Hermitage

En legendarisk cru.

En høj og en legendarisk historie har gennem århundrederne opbygget denne store cru’s mytiske omdømme.

  1. Imposing in its stature, Hermitage holds sway. Unpretentious, powerful, indestructible.
    Christophe Tassan

    Sommelier Ambassadeur du Rhône

    En legendarisk cru. En høj og en legendarisk historie har gennem århundrederne opbygget denne store cru’s mytiske omdømme. I begyndelsen husede højen en eremitbolig grundlagt i 1224 af Gaspard de Stérimberg. Denne ridder for Blanche af Castillien, valgte ved hjemkomsten fra det Albigensiske korstog (croisade des Albigeois) – efter at have fået nok af krig og kampe, denne granithøjs tinde til at trække sig helt tilbage fra verden. Han fik hurtigt selskab af andre, og fællesskabet begyndte at plante vinplanter. En sød historie, men en der får en til at glemme, at Hermitage i virkeligheden kun skylder eneboeren sit navn. Vindistriktet havde eksisteret siden antikken med sine berømte Vienne-vine. Den enestående «stråvin,» der har genvundet tilhængere blandt bestemte vinavlere, er i øvrigt direkte nedarvet fra gallo-romanske vinfremstillingsmetoder.

    Vindistriktets ideelle placering, anlagt på Rhônens højre bred, er karakteriseret ved sin solrighed, sin indflydelse fra middelhavet og beskyttelsen mod vinde fra nord. Denne harmoni mellem jorden og eksponeringen forstærker Syrah-druen, der i områdets rødvine finder det ideelle udtryk for sin styrke. En balance som man også genfinder i garvesyrerne, der svinger mellem styrke og finesse.

    Appellationen fremstiller også lyse og gyldne hvidvine, der er karakteriseret ved noter af blomster med et præg af vanilje og noter af tørrede frugter, hvor det er grillede mandler, der dominerer. Endelig kan Hermitage cru’en fremstille de meget sjældne stråvine (vin de paille), der fremstilles på basis af appellationens grønne druer.

    smagsvarianter Hermitage




    Rødvinene, på basis af Syrah-druen, kan indeholde op til 15 % Roussanne og Marsanne. Farven er en dyb og intens rubinrød. Som den ældes tilegner denne kraftige, kødfulde og robuste vin sig en bemærkelsesværdig afrundethed og bliver meget blød. Den er særdeles velegnede til lagring, og de bedste årgange bliver mere udsøgte og harmoniske med tiden, og udvikler fine noter af viol, krydderier og solbær.

    Hermitage-hvidvinene, der fremstilles på druerne Marsanne et Roussane, har en pragtfuld guldgul farve og en sjælden cremet konsistens. De udvikler bløde og honningsøde aromaer af nød, fersken og abrikos og her spores endda også dufte af iris, narcis og lind. Deres lagringspotentiale er årtier.

    Endelig er der stråvinene, der kommer hovedsagelig fra de meget gamle Marsanne vinplanter, hvor druerne høstes, når de er helt modnet. Deres farve er en dyb strågul, og de rummer fløjlsbløde aromaer af tørret frugt, honning og karamel med en antydning af krydderi.

  2. Historien

    Hermitage-vinene, der allerede var værdsat af romerne under navnet “Vienne-vine” (som de fra Côte-Rôtie), antog efterfølgende navnet “Vins du coteau de Saint-Christophe,” grundet tilstedeværelsen af et kapel tilegnet denne helgen.

    Det lader til, at navnet Hermitage ikke dukkede op før i det 17. århundrede, til minde om ridderen Henri Gaspard de Sterimberg, der i det 13. århundrede, ved hjemkomsten fra det Albigensiske korstog, besluttede at leve som eneboer på denne høj, afstået til ham af Anne af Castillien, dronning af Spanien. Her anlagde han igen en vingård, der, siden fik navnet Ermitage, og derefter Hermitage. Men, det er kun begyndelsen på dens succes. Det fortælles også, at under Louis d. XIV, var Hermitage de russiske tsarers fortrukne vin.

    Listen over denne vins beundrere er ligeså berømt, som den er enestående. De tæller, blandt andre, Henri IV, Boileau, Louis d. XIII og især Louis d. XIV, Nicolas d. II og Alexandre Dumas.
    Hermitage blev tildelt AOC-status i 1937.

    Se licitationsbetingelserne for appellationen (INAO)

    1937
    Oprettelse af AOC Hermitage
  3. Geografi

    Appellationens vindistrikt strækker sig ud over 3 af Drômes kommuner: Tain-l'Hermitage, Crozes-Hermitage og Larnage på Rhônens venstre bred.

    Klima

    Et klima der er påvirket af Middelhavet. Beskyttet mod nordenvinde er hovedparten af bjergsiderne orienteret mod syd og nyder fordel af en dejlig solrighed.

  4. Jorderne

    Dette historiske område består af granitsand dækket med glimmerskifer og gnejs, såvel som flader af runde, aflejrede sten (en forskelligartethed der forklarer tilstedeværelsen af stednavne som de følgende i appellationen: Bessards, Greffieux, Méal, Rocoule, Beaumes osv.).

    Hermitagehøjen underinddeler sig i tre dele. Den starter i vest ved den venstre flodbred, hvor man først finder Bessards, et område med granitjord der er meget kuperet. Det anses for værende det terroir, hvor appellationens rødvine produceres. Det er på denne bjergside, at man finder Hermitage-kapellet såvel som den berømte vingård, Ermite.

    Herefter opdeler den centrale del sig i to: I den øvre del, der kaldes Méal, hvor jorden er kalk- og kiselholdig med en overflade, der består af valsede småsten. Denne del producerer appellationens mest solberigede vine især takket være sin eksponering direkte mod syd. I den nedre del, kendt som Greffieux, er jorden, der er resultat af erosion, relativt set mere frugtbar.

    Endelig har Murets og Dionniers-områderne en lerholdig jord og en meget mindre stejl skråning. Område i øst er derfor et godt område for hvidvine.

  5. Hermitage Nøgletal

    Produktionsområde

    137 hektar

    Totalproduktion

    3 292 hl

    Farver

    • 76% Rød
    • 24% Hvid

    Gennemsnitligt opnået
    afkast

    24 hl/ha

    *Export figures according to the most recent research

    Source : Harvest statement 2016