Costières de Nîmes

Det sydlige Rhône-område

Det afslappede liv, raffinement og varme: dette sydligste af Rhône-dalens vindistrikter har været klassificeret som AOC siden 1986, og det illustrerer på perfekt vis hele områdets ”romerske” karakter.

  1. A hyphen between the Rhône and the Camargue, the Costières de Nîmes exhibit a colourful Mediterranean temperament. They may be calm, turbulent, fruity, spicy, wild, smooth, floral or rich… But they will never fail to surprise you.
    Christophe Tassan

    Sommelier Ambassadeur du Rhône

    Det afslappede liv, raffinement og varme: dette sydligste af Rhône-dalens vindistrikter har været klassificeret som AOC siden 1986, og det illustrerer på perfekt vis hele områdets ”romerske” karakter. Vinmarker slynger sig sydøst om byen, hvorfra distriktet har fået sit navn. Appellationens vindistrikt producerer hovedsagelig rødvine og nogle rosé- og hvidvine.

    De får alle deres karakter fra en ekstraordinær jord - en terrasse der består af småsten, der er blevet skyllet op af Rhônen og Durance-floden - fra de rhonske druesorteres kraft, et gunstigt klima og Mistralvinden! AOC’ens vine nyder også godt af implementeringen af Landskabs- og miljøcharteret for Costières de Nîmes (Charte paysagère et environnementale des Costières de Nîmes) en innovativ foranstaltning til fordel for vindistrikterne*.

    Blandt dets tiltag, der allerede er gennemført, er: Charteret om god praksis, ”Bæredygtig vindyrkning,” der er vedlagt som bilag til AOC'ens licitationsbetingelser, en vurdering af vindistrikternes biodiversitet, kreationen af korte tema-opholdspakker og afmærkning af ruter der tilbyder fantastiske vue ud over af landskabet, og hvert år i foråret afholdes en særlig gastronomisk begivenhed, Vignes Toquées, der byder på en gastronomisk tur gennem vindistriktet. Så meget desto flere gode grunde til at opleve området!

    *indført i 2006 af Syndicat d’Appellation i samarbejde med Nîmes Métropole og DREAL Languedoc-Roussillon

    Smagsvarianter




    Costières de Nîmes-vinene er hovedsagelig rødvine (55 %), men, der er også rosévine (35 %) og hvidvine (10 %).
    Appellationens rødvines druesammensætning giver dem en meget udpræget karakter af modne frugter, en fløjlsblød garvesyrestruktur og en frisk finish. For rødvinene og rosévinene skal Grenache, Syrah Mourvèdre samlet udgøre minimum 60 % af druesammensætningen, der komplementeres af Carignan og Cinsault. I fremstillingen af rosévinene er det muligt at tilsætte appellationens grønne druesorter, dog maksimalt 10 %.
    I hvidvinene, der er frugtagtige og kødfulde, finder man Grenache Blanc, Roussanne og Marsanne, sammen med Bourboulenc, Clairette, Vermentino og Viognier.
    Alkoholindholdet skal minimum være 11,5 % i volumenprocent.

  2. Historien

    I år 19 f.kr. blev legionær-veteranerne fra det egyptiske felttog installeret i Nemausus (Nîmes). I år 280 e.kr., efter dekretet, der forbød vindyrkning i Gallien, var blevet ophævet, befalede Cassius Severanius, guvenør i Gallia Narbonensis (Narbonne-området), at vindistriktet Pagus Nemensis (Costières) skulle genplantes. I middelalderen blev klosteret Saint Gilles du Gard hovedsæde for Johannitterordenen (Hospitaliers de Saint Jean de Jérusalem) i Languedoc. Det var johannittermunkene, der påbegyndte udvikling af vindistriktet. I det 14. århundrede var vinene fra Saint-Gilles, Nîmes og Costière blandt de mest velansete ved det pavelige hof i Avignon. Johannes XXII, Urban V og Gregor XI fyldte alle deres kældre med vine fra Costières. I det 17. århundrede gøres vindyrkningen lettere og fremmes ved konstruktionen af Canal du Midi, og specielt i det 19. århundrede, da denne kanal forbindes til Rhônen via Sète, kommer den til at spille en fremtrædende rolle. Transporten af vin fremmes også i betydelige grad, da jernbanen til Nîmes åbnes i 1839. I 1955 påbegyndte Philippe Lamour, der er formand for Compagnie Nationale d'Aménagement du Bas-Rhône et du Languedoc og en enestående parisisk advokat, vigtige kunstvandingsarbejder. Faktisk blev Bas-Rhône Languedoc-kanalen, der havde ledt vand fra Rhônen til det sydlige Gard og det østlige Hérault siden 1960'erne, gendøbt for at ære hans minde. Samtidig blev han leder af vindyrkningen i Gard, hvor han var fortaler for en kvalitetspolitik. Han var formand for Syndicat des Costières du Gard, der havde opnået VDQS-status i 1950, og han blev siden landsformand for VDQS (Vins Délimités de Qualité Supérieure). I 1986 blev Costières du Gard anerkendt af INAO, som en vin der fortjente AOC-status. Appellation ændrede sit navn i 1989 og blev til, Costières de Nîmes.


    Se licitationsbetingelserne for appellationen (INAO)

    1989
    Oprettelse af AOC Costières de Nîmes
  3. Geografi

    Vindistriktet, der er afgrænset i nord af Gardon-dalen, strækker sig ud over 40 km mellem Petit Rhônes lave sletter og Petite Camargues sumpe.

    Klima

    Med mere end 2.700 solskinstimer om året er dette middelhavsklima karakteriseret ved en periode med delvis tørke, der strækker sig fra juni og frem til slutningen af august. Regn er sjældent og koncentreres normalt i nogle voldsomme efterårsstorme og uvejr. Mistralvinden blæser kraftigt ind over hele området hele året og spiller en central rolle som naturlig luftrenser.

  4. Jorderne

    Costières de Nîmes terroiret består af skærver, der er blevet skyllet op af Rhônen og Durance-floden i kvartærtiden; disse kaldes lokalt, Gress. Disse stenede alluviaer, der når ned på en dybde på mellem 5 og 15 meter, er indhyllet i sand, hvis farve varierer fra klar gul til mørkerød. Vinplanterne udvikler her et meget dybt rodnet, der når helt ned i det underliggende lerlag, der selv under hedebølger sikrer rødderne en moderat men regelmæssig vandtilførsel. Stenenes ekstraordinære dræningsevner gør det muligt hurtigt at bortlede overskydende vand efter kraftige regnskyl.
    Om sommeren forstærker den varme masse, som stenene udgør, virkningen af varmeoverførslen: de kølige vinde fra havet, der krydser ind over Petite Camargue sidst på eftermiddagen, møder denne varme masse, og som vindene stiger op langs Costières, skaber de en sugevirkning, når luften trækkes ind. Disse vindes mildnende og dæmpende effekt forstærker temperaturforskellene mellem dag og nat, det som er almindelige kendt for at bibeholde og sikre druernes friskhed og renhed.

  5. Nøgletal de Costières de Nîmes

    Produktionsområde

    4 091 hektar

    Totalproduktion

    221 215 hl

    Farver

    • 61% Rød
    • 5% Hvid
    • 34% Rosé

    Gennemsnitligt opnået
    afkast

    54 hl/ha

    *Export figures according to the most recent research

    Source : Harvest statement 2016