Châteauneuf-du-Pape

Chateauneuf at blive en af de første AOC’er i 1936.

  1. Silky and beguiling, Châteauneuf-du-Pape defies imitation. It rises up from an ocean of pebbles, promising peaks of pleasure and taking you higher, higher…
    Christophe Tassan

    Sommelier Ambassadeur du Rhône

    EntMellem Avignon og Orange dominerer Châteauneuf-du-Papes 3200 hektar vinmarker Comtats slette. I landsbyen ved foden af vinslottet, der var paveresidens i det 14. århundrede, er gaderne fyldt med fontæner og vinkældre med prøvesmagningen, hvor man kan opleve den berømte appellation. Ud over sine 13 druesorters mangfoldighed er denne appellation frem for alt karakteriseret ved sine jorders ensartethed. Dens kalkholdige terroir producerer fyldige og aromatiske grønne druer, der er dejlig friske. Leret med valsede småsten i syd kommer til udtryk i de frugtbare blå druer, runde og med en struktur, der illustrerer den berømte appellations klassiske stil. Og i nord producerer de sandede terroirer lette men udsøgte og krydrede blå druer, om hvilke det sidste ord endnu ikke er sagt.
    Det er her begrebet AOC (appellation d’origine contrôlée / kontrolleret oprindelsesbetegnelse) kom til verden, fremskyndet af baron Leroy, ejer af slottene fra Château Fortias til Châteauneuf-du-Pape: foranstaltninger blev indført i 1923, der gjorde det muligt for Chateauneuf at genvinde et højt kvalitetsniveau, hvilket gjorde det muligt for Chateauneuf at blive en af de første AOC’er i 1936.

    Druesorterne og vinstokkene




    Traditionelt er 13 druesorter godkendt, men for størstedelen er det Grenache og rød Syrah og Mouvèdre, der tilfører vinen dens farve, aromaer af røde bær, strukturen og den aromatiske kompleksitet (læder osv.)

    I vore dage bruger man hovedsagelig de følgende druer: Grenache, Cinsault (der giver vinene deres varme og fylde), Mourvèdre, Syrah, Muscardin (struktur, varme og friskhed), Counoise (styrke, friskhed, buket), Clairette og Bourboulenc. For Syrah favoriserer man Guyot-beskæringen. For andre druesorter beskærer man i skålform (gobelet) eller vifteformet i to sæt per spur med minimum 15 bladknopper per vinstok plus bourillon (første lille frugtbærende skud). Det er forbudt at støtte på tråde eller støttepæle.

  2. Historien

    Som det antydes i det navnet, er Châteauneuf-du-Papes historie tæt forbundet med adskillige pavers. Allerede i år 1157 plantede og dyrkede Geoffroy, biskop i Avignon, og tro mod romersk skik og brug, en vingård i sit len, Châteauneuf. I år 1308 plantede Clemens V også vinstokke her, og blev på den måde en af Châteauneufs første vinproducenter. Johannes XXII, som specielt godt kunne lide vinen fra dette vindistrikt og fik bygget et slot på området, skænkede denne vin dens prestigefyldte betegnelse "Vin du Pape" (Pavens Vin), under hvilket navn den bliver kendt, inden den blev til "Le Châteauneuf-du-Pape." Siden da er disse druesorters forskelligartethed (optalt til 13 i 1866) et af de vigtigste karakteristika ved denne AOC. Ud over at skabe en aromatisk frodighed gjorde denne forskelligartethed det muligt at modstå vinluskrisen i 1866. I 1829 blev nær ved 2.000 hektoliter Châteauneuf-du-Pape solgt uden for departementet: Châteauneufs vine nød allerede dengang godt af et solidt ry og blev eksporteret i vidt omfang. I 1894 stiftede vinavlerne det første "Syndicat viticole" (Sammenslutning af vinproducenter). Dens opgave: garantere køberne kvaliteten for de vine, der var dyrket på sammenslutningens område. I 1911 grundlagde byrådet en kommission, der bestod af 34 vinavlere, for at påbegynde klassificeringen – og følgelig beskytte kvaliteten for vinene kaldet Châteauneuf. I 1923 blev sammenslutningen Châteauneuf-du-Papes vinavlere oprettet for at opnå anerkendelse for appellationen Châteauneuf-du-Pape. Jurist og vinavler Baron Le Roy de Boiseaumarié blev engageret af sine ligemænd til dette. Sammenslutningen og dens berømte præsidents juridiske handlinger havde held med at fastsætte reglerne og forholdene for produktionen af navnet Châteauneuf-du-Pape, der i øvrigt i vidt omfang inspirerede ophavsmændene til vedtægterne for kontrolleret oprindelsesbetegnelse, AOC. Efter flere års procesførelse stadfæstede Retten i Cassation den 21. november 1933 afgrænsningen og produktionsforholdene. De er gældende den dag i dag.

    Se licitationsbetingelserne for appellationen (INAO)

    1933
    Oprettelse af AOC Châteauneuf-du-Pape
  3. Geografi

    Appellationens vindistrikt strækker sig ud over næsten hele Châteauneuf-du-Pape kommunen og ud over bestemte landområder af samme karakter i 4 tilgrænsende kommuner (Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues).

    Klima

    Det er det tørreste område ved Rhônens bredder. Den dominerende vind er her mistralvinden. Der er cirka 2.800 solskinstimer om året, og heden, der oplagres af stenen om dagen, frigøres om natten.

  4. Jorderne

    AOC området består af tre typer jord. I fundamentet, der består af urgoniske kalkdepoter, der giver en meget ren hvidvin, er der sandaflejringer og rødler. Det er herefter Rhônen, der har genskabt småstenene ved at sammenhobe kvartsit og kisel fra alperne.

  5. Nøgletal de Châteauneuf-du-Pape

    Produktionsområde

    3 133 hektar

    Totalproduktion

    100 800 hl

    Farver

    • 93% Rød
    • 7% Hvid

    Gennemsnitligt opnået
    afkast

    32 hl/ha

    *Export figures according to the most recent research

    Source : Harvest statement 2016